JE udvikler og producerer el-styringer og komponenter til en bred vifte af maskiner, industrielt og maritimt udstyr.
Eksempelvis til:
affaldshåndteringsanlæg, ventilationsanlæg, portstyringer,
motorstyringer til el-trucks, løftegrej, fodersystemer,
stokerfyr, køleprocesser, bageriudstyr,
landbrugsmaskiner, smøreapparater, solfangere,
vaskemaskiner, vejesystemer, spildevand og
rensningsanlæg.
Mangler du en el-styring til din maskine?
- så kontakt os!
Vi udvikler kundespecifikke og kostoptimerede, industrielle elektronikløsninger.
Her til venstre ses et eksempel på et af vores kundespecifikke
produkter - verdens nok mest avancerede styring
til vejstribemaskiner.
Software platformen er baseret på
Windows CE og softwaren er lavet i C# og C++.
Vi har specialiseret os i montage og samling af komplette el-styringer (Box Building).
Her til venstre ses et eksempel på en af vores styringer, der er færdigsamlet, sluttestet og klar til levering.
Det er et godt eksempel på en styring fra JE, da vi laver mange styringer til hydrauliske aggregater.
Vi udvikler elektronik og software til industri- og konsumentprodukter.
I vores udviklingsafdeling har vi et team af erfarne og dygtige elektronik- og softwareudviklere, der kan hjælpe dig med udviklingen af dit næste produkt.
Vi foretager de nødvendige og relevante EMC-tests under udviklingsforløbet for at kunne CE-mærke produktet.
Vi udvikler og producerer også el-tavler og PLC-styringer til automations- og procesanlæg.
Tavlerne er opbygget af anerkendte kvalitetsprodukter.
Vores omfattende know-how og mangeårige erfaring gør JE til den rette partner, når der er brug for fremstilling af specielle styringer.
Vores udviklingsafdeling har løst mange af den slags opgaver, og vi håber, at vi også fremover bliver udfordret med krav om løsning af specialopgaver.
Vi er typisk med i alle faserne fra kundens produktidé til det færdige apparat.
JE har mange års erfaring i at arbejde tæt sammen med kundens egen udviklingsafdeling.
Kontakt os for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med dit udviklingsprojekt og den efterfølgende produktion.
Vi benytter Altium Designer til PCB-design.
Altium har indbygget 3D-visualisering i PCB-editoren og har 3D- og 2D-eksport til STEP eller IDF. Vi kan også importere 3D STEP- objekter som eksempelvis kabinetter og andre mekaniske emner. Dette sikrer en nem integration mellem det elektriske og det mekaniske design.
STEP (Standard for the Exchange of Product model data - ISO10303) er et standard MCAD-dataudvekslingsformat.
JE er med fra idefase til færdigt produkt og tilbyder produktion til konkurrencedygtige priser.
I vores rummelige, moderne produktionslokaler har vi en solid stab af medarbejdere, der har været hos os i mange år og står klar til at hjælpe dig med fremstillingen af dit næste produkt.
JE electronic er beliggende i naturskønne omgivelser ved siden af golfbanen i Vejle og kun få minutters kørsel fra motorvej E45.
Se evt. kortet under kontakt